Om os
Den 7. september 2022 har Vemb Varmeværk 60 års jubilæum
Nedenstående er beretningen om Vemb Varmeværks historie fortalt ud fra protokollerne.
På et bestyrelsesmøde i Borger- og Håndværkerforeningen oplyser formanden, gartner A. Aarup, at han havde fået henvendelse fra fabrikant Thomsen, Kolding, om det var noget for Vemb by at få fjernvarme. Bestyrelsen blev da enige om at holde et møde med byens borgere og høre deres mening. Borger- og Håndværkerforeningen indkaldte derfor til møde den 23. januar 1962 på Gæstgivergården.
Der var stor tilslutning til mødet. Formanden redegjorde for formålet med det indkaldte møde og forklarede, at man skulle finde ud af, om der var interesse for at bygge et fjernvarmeværk i Vemb.
Fabrikant Thomsen oplæste beregningerne og prisen – det samlede tilbud var på 689.500 kroner. Han forklarede, at tilbuddet var bindende uden forbehold, og at beregningerne var baseret på 100 medlemmer. Der blev tegnet 27 medlemmer, så der blev nedsat en bestyrelse, og den blev følgende:
Formand, gartner Arne Aarup
Kasserer, politiassistent J. Tinggaard Jensen
Repræsentant for kommunen, Th. Hansen
Postbud Halfdan Nygaard
Blikkenslager Erik Rasmussen.
Fra sognerådets protokol af 5. februar 1962 fremgår det, at Viggo Jørgensen vælges som repræsentant for bestyrelsen for Vemb Fjernvarme.
Tilbud og tilladelser
Nu ventede et stort arbejde forude for den nye bestyrelse, der skulle søge amtet om tilladelse til at føre rørene under amtsvejen, søge Statsbanerne om tilladelse til at få rørene under jernbanesporene o.s.v. og indhente tilbud fra håndværkerne.
Murerarbejde – Ingemann Jørgensen | 33.700 kroner |
Tømrerarbejde – Ejvind Skovhede | 12.500 kroner |
Malerarbejde – Henning Hjorth | 3.000 kroner |
Skorsten | 14.200 kroner |
Grund | 9.500 kroner |
En silo | 1.000 kroner |
Havearbejde – A. Aarup | 1.000 kroner |
Det blev vedtaget, at den varmemester, som blev ansat skulle have en grundløn på 8.000 kroner for 32.000 m3 + 250 kroner for hver 1.000 m3 samt et tillæg på 1.500 kroner for selv at holde afløser på fridage, ferie samt sygdom.
Der var 11 ansøgere til stillingen, deriblandt el-installatør A. Schubert, der fik jobbet som varmemester.
Da det første spadestik var taget, gik arbejdet hurtigt, og tilslutningen af medlemmer steg lige så hurtigt, som arbejdet med rørlægningen skred frem. Da arbejdet sluttede, var 161 ejendomme ud af 210 mulige meldt til.
Indvielse og udvidelser
Den 7. september 1962 var der indvielse af varmeværket. Formand A. Aarup startede fyrene ved at trykke på knappen "med håbet om, at kedlerne aldrig ville gå i stå".
Hele projektet med opførelsen havde da kostet 917.000 kroner.
Den 9. marts 1965 skulle varmeværket udvide rørnettet til det ny boligareal på Planteskolens gamle grund. Fabrikant Thomsen gav et tilbud på hovedledning på 96.000 kroner. Derefter blev det udvidet med Æblehaven og Kløvervænget. En ny kedel blev købt af Thomsen til 115.700 kroner.
I 1973 blev der stadig udvidet med grunde. Bigaardsmark blev udstykket, og der blev udlagt hovedledninger til grundene. Fabrikant Thomsen oplyste, at hvis alle 40 – 50 grunde ville tilsluttes, kunne han gøre det for 5.500 kroner pr. grund.
Følgende blev der udvidet med Nyvang, Humlevænget, Rønnebærvej, Hyldevej og Hasselvej. Det var et stort område, der blev rørlagt fra varmeværket, og det krævede, at varmeværket måtte udvide med en ny kedel og en tilbygning. I bestyrelsen blev det diskuteret, og på en generalforsamling debatterede man om kulfyring. Men man gik senere over til at tale om naturgas eller flisfyring, og på generalforsamlingen den 1. september 1988 blev det sat til afstemning.
I 1994, havde værket 460 målere og her blev udvidet med den 1. fliskedel, samtidig blev den nuværende driftsleder, Bent Follesen, ansat.
I 2014 blev fliskedlen udskiftet til en større, da antallet af forbrugere og dermed salget af varme var mere end den "gamle" kedel kunne klare.
Der er pr. 1. juli 2022 631 aktive målere, og værket forsyner 99% af alle forbrugere i forsyningsområdet.
Varmeværket drives af 3 kedler
1 stk. Fliskedel
Fabrikat: EuroTherm
Type: VE-T/FE 4000
Ydelse: 4000 kW
Byggeår: 2014
1 stk. Oliekedel
Fabrikat Jysk Varmekedelfabrik
Type: HEO/8/12-275
Ydelse: 2000 kW
Byggeår: 1986
1 stk. Oliekedel
Fabrikat: Jysk Varmekedelfabrik
Type: HEO-10/116-300
Ydelse: 3150 kW
Byggeår: 1979